Hyperhidrose - overdreven svedtendens

Forfatter: Sandra Eriksson Mirkovic, aut. læge med faginteresse for hyperhidrose.

Hyperhidrose, overdreven svedtendens, er en sygdom, der påvirker ca. 1-3% af befolkningen. Det er lige så almindelig hos mænd som hos kvinder. Det kan vise sig næsten overalt på kroppen. Mange tror, at man kun kan svede meget i hænder eller under armene, men problemerne kan lige så godt være i hovedet/ansigtet, lysken, bryst/ryg, fødder eller endda hele kroppen. For nogle mennesker forsvinder symptomerne med alderen. For andre mennesker bliver det værre op i årene. Hyperhidrose er ikke synlig på nogle blodprøver, de ser som regel ud som normalt, selv om du har store besvær.


Nogle gange kan der være andre grunde til, at du sveder meget. De behandlinger der er til rådighed for hyperhidrose er ikke helbredende, men kan kun reducere symptom på sveden i en periode.
Det er vigtigt, at du går til en læge og få stillet diagnosen og ikke selvdiagnosticerer hjemme. Be din praktiserende læge om en henvisning til en dermatolog hvis de er i tvivl eller du ikke får tilfredsstilende svar.

Der er problemer i sundhedssektoren i dag: hyperhidrose bliver ikke taget alvorligt.
Der er også en masse uvidenhed i sundhedsvæsenet. For at få en god behandling og en korrekt diagnose, er det derfor en god idé at bede sin privatpraktiserende læge om en henvisning til en hudlæge / dermatolog. De kan senere henvise dig til udredning og videre behandling på en hudklinik ved et sygehus i din region. Hvis du ikke vil vente på behandling i det offentlige system eller hvis du har fået en tid til udredning eller behandling der ligger meget lang tid ud i fremtiden kan du benytte dig af det frie udvidede sygehusvalg ( DUFS ). Du kan kontakte patientvejlederen i din region for mere information. Der findes også private svedklinikker som du kan kontakte.
I Danmark kan du i øjeblikket kun få dækket injektionsbehandling med botulinumtoksin af hænder og under armene gennem det offentlige system. Da injektionsbehandling ikke er en permanent behandling men kun en overgående symptombehandling af en kronisk lidelse kan det også være sværet at få injektionsbehandlinger dækket genem sin sundhedsforsikring. Det er dog altid værd at tale med dem og måske dækker de en konsultation hos en speciallæge så du i hvert fald kan få en diagnose.

Hvis du har hyperhidrose, kan du altid prøve præparater med Aluminiumklorid, de er tilgængelige uden recept på apoteket.
Hvis dette ikke virker, som det ofte er tilfældet, når du har hyperhidrose, så kan injektioner med botulinumtoksin eller "botox" der sprøjtes ind i huden på de kropsdele, hvor du sveder hjælpe dig. Man kan give insprøjtninger med botulinumtoksin på alle de steder på kroppen hvor man sveder Det er en effektiv behandling, men den skal gentages et par gange om året alt afhængig af hvor lang effekten er hos den enkelte.
Man kan også få tabletter på recept, for eksempel, Ditropan udskrevet af din læge men de har ofte bivirkninger da de virker generelt udtørrende. Der er også en bivirkningsprofil der gør at man skal være forsigtig ved længerevarende brug.
En ny metode, kaldet miraDry er også en mulighed for dig der lider af hyperhidrose under armene. Denne metode bruger mikrobølger til at "koge" svedkirtlerne. Det er indtil videre kun blevet brugt på armhulerne, hvor der ses varige resultater og hos de fleste en reduktion af sveden med mellem 70-85% Denne metode tilbydes ved private svedklinikker og desværre endnu ikke i det offentlige system i Danmark.

Ved hånd -og / eller fodsved, kan du bruge en maskine, der bruger metoden Iontoforese, som er en enkel behandling, der kan udføres i hjemmet.

Hvis du sveder fra armhulerne, kan du prøve aluminiumklorid der er tilgængelig på apoteket uden recept.
Man kan gøre brug af Botox injektioner som man får på hudkliniker eller klinikker specialiceret i svedbehandlnger og der er omkring 3-12 måneders effekt af desse injektioner.
Man kan prøve miraDry for permanent behandling af sved under armene hvis du finder en klinik, der har maskinen.
Der er også en type operation, "aksillær evakuering", hvor man fjerner svedkirtlerne med et operativt indgreb, men det kan forårsage permanent ardannelse og hævelse i området. Sådanne ting skal altid drøftes med en plastikkirurg eller specialist.
Iontoforese har ikke vist sig have god effekt imod sved under armene men primært på hånd -og / eller fodsved


Sveder du fra hoved, ryg, lyske, balder, bryst eller flere store områder af kroppen, kan du prøve Aluminium klorid hvis dette ikke irriterer din hud for meget. Ellers er det ofte værd at forsøge at kombinere tabletbehandling med Ditropan med Botox indsprøjtninger. Dette bør drøftes med en speciallæge på en svedklinik og/eller en dermatolog.

Isoleret hånd eller fodsved kan behandles med injektinsbehandling med botulinumtoksin, men der er kun et par klinikker i landet, der gør disse behandlinger, og der er ofte lange ventetider. I ventetiden, eller i mellem behandlingerne vil iontoforese være en god mulighed.

10 almindelige spørgsmål om hyperhidrose – overdreven svedproduktion

1. Hvem får hyperhidrose?

Svar: Man kan sige, at der findes to grundlæggende former for hyperhidrose. Der er den variant, som rammer unge, og så den, som opstår senere i livet. Mænd og kvinder rammes i næsten lige så stor udstrækning. Når børn rammes, er det oftest på hænder og fødder. Herefter kommer armhuler og eventuelt lysken/bagdel i teenageårene og dernæst ansigtssved eller en mere generel sved, når man bliver ældre. Der findes også blandede former af disse.

2. Kan hyperhidrose forsvinde?

Svar: Ja, hyperhidrose kan forsvinde med tiden. Hyperhidrose kan også reduceres eller forandres med tiden, f.eks. ved at skifte område på kroppen.

3. Hvordan stiller man diagnosen hyperhidrose?

Svar: Der findes ingen blodprøver eller objektive målinger, som kan sige, hvem der lider af hyperhidrose. Man går ud fra patientens beskrivelse, og nogle gange kan man også betragte selve svedproduktionen, hvilket styrker diagnosen, men det er ikke obligatorisk for at få stillet diagnosen hyperhidrose. Man anvender ofte forskellige typer af formularer som HDSS (Hyperhidrosis Severity Scale) og DLQI (Dermatology Life Quality Index).

4. Hvad kan jeg selv gøre for at slippe af med min hyperhidrose?

Svar: Hyperhidrose er en fysisk sygdom, ligesom eksempelvis diabetes. Stress kan selvfølgelig forværre symptomerne, men det er ikke årsagen til, at man får hyperhidrose. Det samme gælder for overvægt. Man kan ganske vist svede mere, hvis man skal anstrenge sig meget, når man bevæger sig, men det er ikke årsagen. Mange overvægtige sveder meget lidt, og der findes mange normalvægtige personer, som lider af hyperhidrose. Et godt helbred gør det lettere at håndtere hyperhidrose, men giv aldrig dig selv eller andre, som lider af overdreven svedproduktion, skylden.

5. Hvordan ved man, om man har hyperhidrose?

Svar: Det er en diagnose, der skal stilles af en læge. Man kan selvfølgelig finde information på internettet i diverse fora og så videre, men der kan også være andre grunde til en overdreven svedproduktion end hyperhidrose, og derfor bør en læge foretage undersøgelser for at udelukke andre årsager. Det er vigtigt, så man kan blive opmærksom på andre eventuelle diagnoser, som kræver anden behandling.

6. Jeg har læst på nettet om hyperhidrose og søgte hjælp hos min læge, men jeg fik at vide, at der ikke var noget at gøre. Passer det?

Svar: Nej det passer virkelig ikke. Det er dybt beklageligt, men der mangler viden om hyperhidrose, både generelt og inden for sundhedsvæsenet. Hyperhidrose er en lille og ofte overset diagnose, og selv jeg, der er læge, træffer ofte lægekolleger, som ikke har hørt om diagnosen, eller at der findes en behandling mod den. Det faktum, at en overdreven svedproduktion er så stigmatiseret, gør det bestemt ikke bedre. Vi går dog lysere tider i møde. Jeg mærker, at yngre kollegaer i større udstrækning har hørt om diagnosen, også selvom vi stadig har et stort stykke arbejde foran os.

7. Findes der en kur mod hyperhidrose?

Svar: De fleste behandlinger er i dag symptomlindrende behandlinger. De prøver kort sagt på at lindre symptomerne, men ikke på at helbrede dem. Miradry er en relativt ny behandlingsform, som benytter sig af mikrobølger. Den metode er mest testet på behandlingen af hyperhidrose i armhulerne, og man mener, at det er en metode, som kan give et permanent resultat. For at være sikker kræves der dog opfølgninger over længere tid. Før foretog man såkaldte sympatektomier, hvor man kappede nervetråde for at reducere svedmængden eller rødmen. Det gav et permanent resultat, men mange fik på sigt stort besvær med en kompensatorisk svedproduktion på store dele af kroppen. I de allerfleste tilfælde fraråder vi på det kraftigste denne form for behandling.

8. Jeg har hørt, at man kan give botox mod hyperhidrose, men det er jo en nervegift, er det ikke farligt?

Svar: Botox, eller botulinumtoxin, som det hedder, er en gennemprøvet metode til at behandle blandt andet hyperhidrose, og den har været anvendt i mange år. Man har set, at behandling med botox giver få kortsigtede bivirkninger, men ingen langvarige eller alvorlige bivirkninger. I de meget fortyndede doser, som man bruger botox i, er det et ganske godt lægemiddel uden nævneværdige bivirkninger. Der er heller ikke noget, som tyder på, at botox skulle være kræftfremkaldende, hvilket mange er bange for. Botox er et stof, som produceres af en særlig type bakterie. Vores krop er vant til at håndtere bakterieangreb med de stoffer, som bakterierne producerer. Kroppen har derfor en naturlig metode til at nedbryde botox. Jeg plejer derfor at sige, lidt i spøg, at botox kan klassificeres som et naturlægemiddel. Man bør altså ikke være bange for at få behandling med eller lade sine børn få behandling med botox, så længe afgørelsen træffes i samråd med læger og på det rigtige grundlag. Til dem, som stadigvæk tvivler, plejer jeg at sige, læs de forskellige fakta – og ej fora på internettet.

9. Iontoforese, virker det? Jeg synes, det lyder lidt “opfundet”. Hvordan fungerer det i praksis?

Svar: Ja, undersøgelser viser, at iontoforese er meget effektivt til at behandle hyperhidrose på især hænder, fødder og i armhulerne. Op til 90% af patienterne kan få en god effekt af behandlingen, men det kræver, at man bruger noget tid på det i begyndelsen, så man finder de rigtige indstillinger. Man ved ikke rigtig, hvordan det fungerer, men man mener, at det er ionerne i vandet, som skaber en såkaldt mekanisk ”blokade” som forhindrer sveden i at komme ud fra svedkirtlerne.

10. Hvad gør I for at udbrede viden om hyperhidrose? Hvad kan jeg gøre?

Svar: Vi har dels vores hjemmeside: www.hidroxa.com, hvor vi skriver om hyperhidrose, og forskellige behandlingsmetoder. Desuden har vi også en blog. Vi forsøger ligeledes at blive mere aktive på de sociale medier såsom Instagram og Facebook. Jeg, Sandra Eriksson Mirkovic, har sammen med Emmili Yoshiguchi, som lider af hyperhidrose, en podcast, hvor vi taler om hyperhidrose og alt, som relaterer til det. Navnet på podcasten er Svettpodden. Som patient med hyperhidrose eller pårørende kan du være med i patientforeningen for hyperhidrose. Du behøver dog ikke være aktivt medlem, men det styrker muligheden for at fokusere på spørgsmålet om, hvorvidt patienter med hyperhidrose har ret til en statsfinansieret behandling.

Hvis du tør, så tal med dine omgangskreds om din situation, så du hjælper med at normalisere diagnosen. Som pårørende er det vigtigt, at man ikke ”anklager” dem, som lider af hyperhidrose, og kaster rundt med tilfældige udsagn som: ”Det er blot, fordi du stresser.” ”Det er, fordi du er for tyk” m.m. Sammen kan vi gøre en forskel og sørge for, at alle, som lider af hyperhidrose, får stillet en diagnose samt den rigtige information og hjælp.

Forfatter: Sandra Eriksson Mirkovic, aut. læge med faginteresse for hyperhidrose.